Behandlingscenter for det offentlige

Behandling for alkoholmisbrug

Alle borgere i Danmark, som har udfordringer med misbrug af alkohol, har krav på at modtage et vederlagsfrit behandlingstilbud.

I første omgang bør man altid kontakte det lokale misbrugscenter, som skal vurdere den enkeltes behov og derefter afgøre hvilken behandling der skal finde sted. Sundhedslovens § 141 fastslår disse rettigheder i forhold til den enkelte borgers krav på behandling. Et tilbud skal bl.a. ifølge loven iværksættes ”senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen” og det ”skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det”.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er misbrugscenteret selv som vælger hvordan et givent behandlingsforløb skal skrues sammen. De kan f.eks. beslutte at behandlingstilbuddet skal foregå i den kommune hvor borgeren bor, men i visse tilfælde gives der en bevilling til en behandling et andet sted. Det er typisk hvis det vurderes at der er brug for et døgntilbud.

Stiens døgnbehandlingstilbud er godkendt af Socialtilsynet, og lever derfor op til de krav der gælder for at kunne behandle borgere med alkoholmisbrug, som får en bevilling til at vælge et tilbud som Stiens.

Vi har igennem årene haft et rigtigt godt samarbejde med mange kommuner, som har givet mange borgere med et alkoholmisbrug mulighed for at komme i døgnbehandling på Stien. I langt de fleste tilfælde er det lykkedes at afhjælpe misbruget og hjælpe den enkelte med at skabe betingelserne for et godt liv uden alkoholmisbrug.

Stien tilbyder altså behandling efter Sundhedslovens § 141 såfremt en borger ønsker det, og efter aftale med det lokale misbrugscenter. Behandlingen inddrager altid de pårørende i hensigtsmæssigt omfang og dermed gør vi alt hvad vi kan, for at genskabe en sund tilværelse for den person der er i behandling, men også familien.

Stiens behandlingstilbud er 100 % anonymt.

Bemærk, at man altid kan komme i døgnbehandling for alkoholmisbrug hvis man selv er i stand til at finansiere sit forløb.

Kontakt Stiens personale på 7354 0285, hvis du ønsker et tilbud på et behandlingstilbud.

Vi har mange års erfaring med succesfuld behandling af alkoholmisbrug

§ 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere.

Stk. 2. Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd, jf. stk. 4, eller private institutioner.

Stk. 4. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser m.v., jf. stk. 1, til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning.

Stk. 5. Socialtilsynet, jf. lov om socialtilsyn, godkender og fører driftsorienteret tilsyn med alkoholbehandlingssteder, jf. stk. 3. Socialtilsynet skal ved godkendelse af og driftsorienteret tilsyn med alkoholbehandlingssteder benytte sig af den aktuelt bedste faglige viden om metoder og indsatser.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan alene tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling, jf. stk. 1 og 3, på alkoholbehandlingssteder, som er godkendt efter § 5 i lov om socialtilsyn, jf. stk. 5. For behandlingssteder, som en kommunalbestyrelse ikke selv har etableret, gælder endvidere, at behandlingsstedet skal have en aftale med minimum én kommune for at kunne indgå i kommunalbestyrelsens tilbud om alkoholbehandling.

Stk. 7. Behandling og rådgivning til alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det.

Stk. 8. Behandling på alkoholambulatorium er vederlagsfri, uanset hvor patienten bor.

Få et uforpligtende tilbud

Ønsker du priser angående en bestemt ydelse, benyt kontaktformularen herunder