Under tilsyn af Styrelsen for Patientsikkerhed
Godkendt af Socialtilsyn Midt
Du er altid sikret fuld anonymitet
EFTERBEHANDLING
En fast del af alle behandlingstilbud på STIEN er, udover familieterapi, efterbehandling, som opstartes efter endt døgnbehandlingsforløb. En primærbehandling indeholder altid 12 x efterbehandlinger et år efter endt døgnbehandling. Det foregår hver den sidste fredag i måneden fra kl. 09.30 – 15.00 på Skrydstrup Forsamlingsgård. Efterbehandling er både for den tidl. indskrevne og dennes evt. partner.
Det er hovedformålet med efterbehandlingen at vedligeholde den ”behandlingsværktøjskasse”, som blev etableret i døgnbehandlingsforløbet. Efterbehandling er for alle tidl. indskrevne på STIEN og formen er derfor i overvejende grad gruppebaseret terapi, erfaringsudveksling med en erfaren behandler som facilitator.
