REGLER OG RAMMER
Fysiske rammer og beliggenhed STIEN er beliggende i naturskønne omgivelser. Omkring os har vi skov, søer og åbne vidder. Uanset om du kigger mod nord, syd, øst eller vest, kan du betragte den smukke danske natur.
Vi har to matrikler som har hhv. 16 og 12 værelser. Alle værelser er lyse og behagelige. Der er som udgangspunkt tale om enkeltværelser, men der kan etableres dobbeltværelseordning efter konkret forespørgsel, f.eks. i tilfælde af parbehandling.
Vores huse er indrettet efter et ønske om, at skabe hjemlige og behagelige rammer. Det er naturligvis vigtigt at man kan føle sig så meget hjemme som muligt i forløbet.
Vi har moderne undervisnings- og terapilokaler. Der er indrettet et motionsrum som kan anvendes til fitnesstræning, men der er ligeledes mulighed for at spille bl.a. bordfodbold og bordtennis.
Alle udearealer giver mulighed for at pleje socialt samvær og i de mere varme tider har vi et loungeområde hvor man kan føle sig hjemme. Vores fælles TV-stue omfatter også et lille bibliotek hvorfra der kan lånes bøger. Det er muligt at købe mindre fornødenheder til personlig pleje ved personalet.