Metoder

ACT-terapeutiske metode er en kognitiv terapiform, som igennem de senere år har vundet indpas i behandling af især psykiske lidelser som angst og depression, hvis symptomer ofte også opleves i et aktivt misbrug.

Det er et af formålene med ACT-terapien at medvirke til at anskue positive og negative værdier samt konsekvenser af egne valg og beslutninger. Terapiformen bryder med den mere traditionelle kognitive terapi, hvor en terapeut afgiver en række gode råd til klienten.

I ACT er det først og fremmest klienten der definerer sine mål og ønsker, hvorefter terapeutens fornemste opgave at hjælpe med at få øje på både gode og mindre gode konsekvenser ved at forfølge disse enkelte mål.

Stoicismen har været en væsentlig inspirationskilde til ACT-terapeuterne, som forsøger at tilgå livet ud fra en tankegang om at adskille følelse fra fornuft. Det betyder bl.a. til at man forsøger at arbejde med livet som det nu engang er, på både godt og ondt. Ubehag, sorg og glæde betegnes som nødvendige følgesvende og de skal ikke i ACT-terapien ikke bekæmpes men accepteres som følgesvende i livet. Det afgørende bliver dermed ikke hvordan noget føles, men hvordan man reagerer på de følelser.

STIENs personale er uddannet i ACT-terapeutiske metoder og superviseres løbende af en ACT- certificeret psykolog.

På STIEN indgår det i dele af såvel undervisning som terapeutiske samtaler at arbejde med beslutninger og konsekvenserne heraf. Et liv i misbrug omfatter adskillige risikosituationer, hvilket ikke mindst kommer til udtryk efter et behandlingsforløb.

Med risikosituationer menes begivenheder, personer eller steder, som øger risikoen for misbrug. Hvilke motiver har lagt bag de beslutninger som førte til et misbrug? Og hvad er risikoen ved at gøre som man ”altid har gjort” når misbruget er blevet behandlet og det vigtigste er at undgå tilbagefald?

Det er den slags spørgsmål der behandles i den del af den kognitive terapi, som tilsigter at behandle beslutninger og konsekvenser. Det er formålet med terapiformen at der opnås en større indsigt i faresignaler i relation til misbruget og opnår bedre værktøjer til at træffe beslutninger som i videst muligt omfang sænker risikoen for misbrug.

Et liv med misbrug omfatter ofte dybe frustrationer hos både misbrugeren og dennes nærmeste omgivelser. På STIEN arbejder vi intensivt med vredeshåndtering eller ”anger management”. Vrede kan være en stærk urkraft i livet, og at udløse den kan føles som den nødvendige ventil at løsne for at få befriet sin afmagt og dybeste frustrationer.

”Tal i vrede, og du kommer til at holde den bedste tale du nogensinde har fortrudt”. Sådan har den tidligere britiske premierminister, Winston Churchill, udtrykt sig om netop vrede.

Der noget om snakken, for selvom vrede er en helt naturlig forsvarsmekanisme, så kan den – i tilfælde af at den bliver styrende i en tilværelse – medføre mange brændte broer og relationer. Vreden kan nogle gange brænde så stærkt at den brænder alt omkring sig ned og ultimativt brænder ud med den som ikke lærer at tøjle den.

På STIEN arbejder har vi mulighed for at arbejde intensivt med netop dette.

Ethvert menneske rummer et ofte komplekst følelsesliv. Det er selvsagt et grundvilkår for mennesket, at man rummer en række følelser, hvoraf nogle er mere behagelige at bære end andre. Der er ofte en direkte sammenhæng mellem manglende følelseshåndtering og misbrug.

Kernen i ethvert misbrug er ofte et ønske om at slukke for den virkelighed man ikke bryder sig om at være i eller forholde sig til. Langt de fleste rusmidler er effektive når det kommer til at lukke ned for de tanker og følelser, som er uhåndterlige, men det kommer med en alt for høj pris.

I erkendelse af dette, arbejder vi intensivt med følelseshåndtering på STIEN. Det gør vi både som led i vores løbende undervisning og individuelle terapi.

Den situationsbestemte terapi tager sit udgangspunkt i aktuelle ”her og nu” oplevelser af tilværelsen omkring os. Især i relation til forløb, hvor misbruget er affødt af spontane handlinger og hvor det er formålstjenstligt at tale om de tankemønstre der går igennem hovedet når man oplever lyde, lugte eller fysiske ting, der kan føre til at man oplever trang eller lign.

STIENs terapeuter arbejder især med den situationsbestemte terapi når patienten har svært ved at håndtere bestemte steder, personer eller andet, der er gentagne og måske endda uundgåelige.

Mindfulness har vundet frem igennem de seneste år på både arbejdspladser, sociale og sundhedsfaglige tilbud og privat. Der er overbevisende videnskabeligt belæg for at det mentale helbred er lige så vigtigt at pleje som det fysiske. Mindfulnessøvelser giver ro og mental restitution. På STIEN anvender vi dem løbende, både individuelt og som gruppeseancer.

Terence T. Gorski begyndte sit arbejde med rusmiddelafhængige patienter i 1970 ́erne. Han interesserede sig især for de med tilbøjelighed til tilbagefald. Siden er hans forskning og resultater blevet anerkendt bredt i arbejdet med afhængighed og tilbagefald.

Gorski anfører bl.a. at tilbagefaldet starter ved handlinger, som ikke nødvendigvis omfatter indtag af rusmidler, men som uundgåeligt fører til det hvis ikke de ændres. For at kunne arbejde terapeutisk og i praksis med at forebygge tilbagefald udviklede Gorski løbende en liste over tilbagefaldstegn.

På STIEN arbejder vi med Gorski i undervisningen og som led i de individuelle forløb. Der arbejdes bl.a. med tilbagefaldets faser og tilbagefaldstegnene. I egentlige tilbagefaldsforløb arbejdes der grundigt med hele Gorskis individuelt tilpassede opgavelinje.

12-trins metoden blev udviklet i midten af 1930 ́erne og årene frem. I mellemkrigstiden var der meget begrænset behandlingsmuligheder overfor alkoholisme. Mennesker med alkoholproblemer måtte tage til tåls med at lade sig indlægge på såkaldt ”åndsvageanstalter”, datiden psykiatriske afdelinger. Langt de fleste alkoholikere var gengangere i hospitalsvæsenet og den eneste reelle mulighed for at få en terapeutisk hjælp var i regi af kirken, herunder de såkaldte ”Oxford grupper”, som var en sammenslutning af bedsteborgere, der forsøgte at hjælpe de udsatte.

Børsmægleren, Bill Watson, og lægen Dr. William ”Bob” Silkworth, mødtes i starten af 1930 ́erne under en af førstnævntes mange indlæggelse som følge af svær alkoholisme. Mødet blev begyndelse til et venskab og udviklingen af selvhjælpsgruppen, AA (Anonyme Alkoholikere) samt de 12 trin der arbejdes med som led i gruppens arbejde. Det skelsættende ved deres tækning var at man første gang begyndte at opfatte alkoholisme som en sygdomstilstand. Dermed blev der både etableret et grundlag for diagnosticering og behandling. Med tiden er AA vokset til en af de største selvhjælpsgrupper i verden.

Siden 1980 ́erne er der løbende udsprunget andre varianter af konceptet, hvor tidl. afhængige hjælper hinanden gennem trinarbejdet. Det gælder bl.a. NA (Anonyme Narkomaner), som frem til i dag er blevet omfangsrig og verdensomspændende. Gennem årene har grupperne tilbudt mange mennesker et netværk og en vej til at afholde sig fra nyt misbrug.

STIEN arbejder professionelt med 12 trins metoden. Det betyder at det indgår som en del af fællesaktiviteterne at have mulighed for løbende at deltage i møder i selvhjælpsgrupper. Derudover har vi med afsæt i de faglige normer for 12 trins arbejdet udviklet personlige opgaver med afsæt i det enkelte trin.

Formålet er bl.a. at opnå indsigt i sin egen misbrugshistorik samt værktøjer til at afholde sig fra nyt indtag af rusmidler fremadrettet. Man kan anskue 12 trins metoden som en personlig udviklingsproces, der varer resten af livet. Det er formålet med arbejdet med trinnene i behandlingsforløbet, at man opnår de bedste forudsætninger for at indgå i denne personlige udviklingsproces.

En stor del af de daglige fælles aktiviteter på STIEN er problemløsende gruppeterapi. Ethvert menneske har et stort behov for at være en del af et socialt fællesskab og efter en periode med misbrug, vil der ofte være betydelige udfordringer med de sociale relationer. Mennesker i misbrug har tendenser til social isolation og almene vanskeligheder ved at indgå på hensigtsmæssig vis i relationer. Derfor er den problemløsende gruppeterapi væsentligt i et behandlingstilbud.

Det er vigtigt, at alle indskrevne beboere kan indgå i løbende samtaler med hinanden, om både fortiden, nutiden og fremtiden. Alle mennesker har behov for at kunne give udtryk for sine følelser og opfattelser.

Den problemløsende gruppeterapi har til formål at sikre en ramme hvor samtale, gensidig dialog og samarbejde bliver omdrejningspunkterne for et velafviklet forløb. Her får man løbende mulighed for at bruge hinandens erfaringer og indfinde sig som en del af et fællesskab der har et overordnet formål; at opnå en anden tilværelse uden de udfordringer, der ligger til grund for opholdet på STIEN.

Den problemløsende gruppeterapi er komplimenterende i relation til de individuelle terapeutiske indsatser

Metakognitiv adfærdsterapi (MCT) er en terapiform, som fokuserer på at ændre de tankemønstre og metakognitive processer, der opretholder psykiske lidelser som angst, depression og misbrug. MCT bygger på ideen om, at ikke kun de tanker, vi har, påvirker vores følelsesmæssige tilstand, men også hvordan vi tænker om vores tanker. Terapien hjælper individer med at blive bevidste om deres metakognitive reaktioner, som ofte er automatiserede, og lærer dem at ændre måden, de forholder sig til deres tanker på.

En central del af MCT er at hjælpe patienten med at identificere og ændre de metakognitive overbevisninger, der understøtter maladaptive tanke- og følelsesmønstre. Det kan være tanker som, “jeg skal kontrollere mine tanker hele tiden” eller “jeg må ikke have negative tanker”. Disse overbevisninger kan føre til overdreven bekymring, grubleri og undgåelse, som igen kan forværre psykiske lidelser og opretholde misbrug. Ved at arbejde med metakognitioner opnår klienten en større fleksibilitet i, hvordan de håndterer deres tanker og følelser, hvilket kan reducere risikoen for tilbagefald i misbrug.

MCT på STIEN anvendes som et supplement til de øvrige terapiformer og tilpasses individuelt, så det passer til den enkeltes behov og behandlingsmål. Gennem metakognitive teknikker får klienterne på STIEN mulighed for at lære, hvordan de kan ændre deres forhold til deres tanker, hvilket kan have en langvarig positiv effekt på både deres psykiske velbefindende og deres misbrugsproblematikker. Metoden er integreret i både individuelle forløb og fællesgrupper, hvor der arbejdes med at opbygge mere adaptive måder at håndtere tanker og følelser på.

DAT (Dialektisk Adfærds Terapi) er udviklet af Marsha Linehan, USA i arbejdet med mennesker med EUP (Emotionel Ustabil Personlighedsstruktur) / “Borderline”. DAT bruges efterhånden flere steder i psykiatrien i Danmark.

DAT bygger på den biosociale teori, som siger at personlighedsforstyrrelser er en kombination af en ekstra medfødt sårbarhed, samspil i familien og traumer i opvæksten (for manges vedkommende).

DAT principperne bygger på:
• Dialektik.
• Både–Og / Adfærdspsykologi
• Indlæring og vedligeholdelse af: Tanker, følelser, oplevelser og handlingers påvirkning af hinanden
• Zen buddhistisk filosofi

DAT-behandlingen består af 4 dele
1. Færdighedstræning hvor følgende færdigheder trænes:
• Opmærksomhedsfærdigheder / Mindfulness
• Relationsfærdigheder
• Følelsesreguleringsfærdigheder
• Hold-ud-færdigheder
2. Individuel terapi mindst en gang ugentligt
3. Mulighed for tlf coaching efterfølgende
4. supplerende ift. tværfaglige indsatser i behandlingsforløbet

På STIEN varetages DAT indsatserne af en specialuddannet medarbejder, som systematisk arbejder med patienten ift. dele som indgår i terapiforløbet. DAT-indsatsen supplerer øvrige behandlingsindsatser i tilbuddet og varetages i samarbejde med STIENs psykiater, som løbende kan vurdere progressioner og udvikling.